I det fynske folks tjeneste

Odense-firma med i flykapløb

Virksomheden IFAD TS i Odense har fået en aftale med Airbus Defence and Space om at levere service og dele, hvis det danske forsvar vælger kampflyet Eurofighter til at afløse F 16.

Aftalen er et såkaldt Memorandum of Understanding, MoU, om drift og vedligeholdelse af simulatorer til træning af piloter i at flyve Eurofighter.

Selve simulatorerne bliver i givet fald leveret af Airbus, men det fynske firma skal stå for den daglige drift og vedligeholdelse samt opdatering af simulatorerne med de nyeste databaser på geografi og topografi i de egne af verden, hvor flyene skal bruges.

En givtig aftale

Hvis forsvaret vælger Eurofighter til afløsning af F 16-flyene, bliver der tale om en aftale, der løber i 30 år og betyder ansættelse af mindst 15 nye medarbejdere hos IFAD TS.

Hertil kommer en væsentlig tilføjelse af viden og mulighed for udvikling af nye produkter på basis af overførsel af teknologi fra Airbus, skriver IFAD TS i en pressemeddelelse.

IFAD TS er i forvejen leverandør af simulatorer til den danske hær og søværnet og står for simulatorer til søværnets maritime helikoptere.

Ved du noget? Så send os et tip