I det fynske folks tjeneste

Odense-firmaer fusionerer

Ledelsen i det ny IT-firma: Stående: Jimmy Madsen, Partner, DigiEyeZ, Harald Tokerød, Partner, House og Relations Siddende: Thomas Andersen, Partner, House of Relations Torben Jensen, Adm. Direktør, DigiEyeZ, John Burke-Hansen, DigiEyeZ

De to odenseanske virksomheder, DigiEyeZ og House of Relations, fusionerer. Dermed kombinerer de to sider af rådgivning til virksomheder om brugen af digitale medier.

IT-virksomheden DigiEyeZ udvikler software og implementering heraf, mens House of Relations rådgiver om brugen af digitale medier og om, hvordan man bedst udnytter de digitale muligheder i virksomhedens kommunikation, som for eksempel sociale medier.

Med fusionen flytter de to virksomheders 30 medarbejdere sammen hos House of Relations i Ryttergade i Odense og bliver det største af sin slags på Fyn.

De to firmaers ledelser bedyrer, at de vil bevare deres fødder solidt plantet i den fynske muld samtidig med, at deres udsyn rækker ud i hele verden.

DigiEyeZ har i forvejen kunder i både USA, Europa og Australien, mens House of Relations betjener virksomheder overalt i Danmark.

Ved du noget? Så send os et tip