Odense forbereder sig til skybrud

Weekendens skybrud og oversvømmelser på Sjælland viser endnu engang, at vi skal forberede os på stadig kraftigere nedbørsmængder. Et nyt boligområde ved Odense viser vejen.

12 nye boliger er på vej i et nyt boligområde ved Marienlund ved Skibhusvej i Odense.

Når det drejer sig om regn og spildevand adskiller boligerne sig fra tidligere tiders byggeri.

- Vand fra toilet, vask og bruser løber i et system, og regnvand i et andet systen, fortæller ingeniør Karsten B. Jørgensen fra NJ-Gruppen i Odense.

Boligerne bliver bygget til Fyns Almennyttige Boligselskab, og inden længe går de i gang med at opføre yderligere 56 mobilger på stedet.

Tre-strenget system

Allerede inden byggeriet gik i gang har Odense Kommune sammen med Odense Vandselskab lavet en lokalplan, der skal sikre mindre pres på kloak-systemet.

- Spildevandet er opdelt i et tre-strenget system. Regnvand fra tagene løber i åbne kanaler ned i en sø, regnvand fra parkeringsområder løber i et andet systen, og spildevand fra toiletter og vaske løber i et tredje system, fortæller projektleder Birgitte Porsmose fra Vandcenter Syd i Odense.

Oversigt

    Oversigt