Odense forsvarede andenplads efter drama

Odense Bulldogs hev med nød og næppe andenpladsen i Oddset Ligaen i land på sidste spillerunde, da de sejrede efter sudden victory i Rødovre.

Amerikanske Scott Matzka blev helten for Odense Bulldogs, da han med sit tredje mål også satte staven på det afgørende i sudden victory i torsdagens ude kamp i Rødovre Mighty Bulls. Kampen var grundspillets sidste i Oddset Ligaen, og 6-5-sejren betød, at Odense med det yderste af fingerspidserne forsvarede den vigtige andenplads.

Kort inde i tredje og afgørende periode lignede odenseanerne ellers et hold, der måtte overlade andenpladsen til AaB Ishockey, der udesejrede 11-1 mod Herlev Hornets, men nede 2-5 vendte fynboerne kampen. Første udlignede de til 5-5 og skubbede altså siden kampen ud i sudden victory.

Herning Blue Fox har forlængst sikret sig førstepladsen, og er dermed førstevælger til en modstander i DM-kvartfinalerne. Odense vælger som nummer to.

De øvrige kvartfinaledeltagere er AaB Ishockey, de forsvarende mestre fra Sønderjyske, Rødovre Mighty Bulls, EfB Ishockey, Frederikshavn White Hawks og Nordsjælland Cobras.

Oversigt

    Oversigt