I det fynske folks tjeneste

Odense fortsætter sejrsstimen

Odense Bulldogs fortsatte torsdag aften stimen af sejre, da fynboerne i den første DM-semifinale slog Esbjerg med 2-1 i Esbjerg skøjtehal. Dermed fører Odense Bulldogs 1-0 i kampen om en finaleplads, der afgøres som bedst af syv opgør.

-

Esbjerg, torsdag /ritzau/
Odense Bulldogs fortsatte torsdag aften stimen af sejre, da fynboerne i den første DM-semifinale slog Esbjerg med 2-1 i Esbjerg skøjtehal. Dermed fører Odense Bulldogs 1-0 i kampen om en finaleplads, der afgøres som bedst af syv opgør.

Odense skøjtede let gennem kvartfinalerne med fire sejre i træk over Frederikshavn og beviste i det vestjyske, at kamppausen ikke har gjort dem dårligere. Tværtimod kom gæsterne susende hen over isen i første periode, som de vandt 2-0 på mål af Karl Johan Sundt og Aleksandr Macijevski. I anden og tredje periode skiftede kampen totalt karakter, men Esbjerg fik ikke scoret mere end det ene mål, som reelt var et fynsk selvmål af Torben Benjaminsen, der kom til at prikke pucken i eget net. Esbjergs Andreas Andreasen blev dog noteret for scoringen.

Esbjerg måtte ud i hele syv kampe mod Rungsted, før semifinalepladsen var på plads, og intet tyder umiddelbart på, at vejen til finalen bliver kortere.
I den anden semifinale mødes Herning og AaB fredag.
/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip