Odense glæder sig over københavnsk letbane

I Odense er der ikke bedrøvelige miner, efter at København har fået bevilliget 1,7 milliarder kroner til en letbane.

Det fortæller Jørgen Clausen, der er stadsdirektør i Odense Kommune.

- Jeg synes, det er rigtig positivt, at de har fået pengene, og det er et godt bevis på, at regeringen og Folketinget prioriterer den kollektive trafik som et nødvendigt trafikmiddel i vores samfund, siger han.

n20 letbane

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik onsdag eftermiddag en politisk aftale om en ny grøn transportpolitik. Der har været enighed om at tage et stort skridt mod en letbane i Ring 3 i hovedstadsområdet.

- Jeg synes egentlig, det er naturligt med rækkefølgen, da København kom først med letbanen. Og så har jeg da en forventning til, at vi så kommer næst i rækken, siger Jørgen Clausen.

- Vi mener også, at vi her i Odense har et godt projekt, som mindst er på omgangshøjde med det der kommer i København, siger han.

Oversigt

    Oversigt