Odense GOG fyrer cheftræner

Odense GOG har fritstillet Ulf Schefvert med omgående virkning.

Odense GOG begrunder beslutningen med den seneste periodes resultater.

- Vi kom godt fra start i sæsonen, men herefter har der været en lang periode, hvor holdet har lidt store nederlag og ikke præsteret tilfredsstillende. Den periode har vi ikke været i stand til at bryde efter VM pausen. Derfor er et skift på trænerposten nødvendigt, siger direktør Ditte Andersen.

Det bliver ODENSE GOG?s nuværende sportschef Kenneth Sahlholdt, der overtager trænerposten i den resterende del af indeværende sæson. Kenneth Sahlholdt, er i forvejen tæt på holdet, kender spillerne og har tidligere arbejdet sammen med assistenttræner Flemming Larsen.

- Kenneth Sahlholdt er en dygtig træner og kan med sit kendskab til holdet overtage ansvaret med det samme. Et skift på trænerposten kan forhåbentlig tilføre holdet ny energi og tro på tingene, siger direktør Ditte Andersen.

Oversigt

    Oversigt