I det fynske folks tjeneste

Odense Håndbold er i slutspillet

Odense Håndbold sikrede den sidste plads i Primo Tours Ligaens slutspil med en sejr over Viborg HK.

Team Esbjerg bliver ikke blandt de seks hold, der kommer med i slutspillet i Primo Tours Ligaen.

Det blev facit efter sidste runde af grundspillet, hvor de regerende håndboldmestre vandt 31-25 hjemme over TTH Holstebro.

Det var dog ikke nok for Team Esbjerg, for samtidig vandt konkurrenten Odense Håndbold 26-20 hjemme over Viborg HK.

Dermed snupper Odense Håndbold sjettepladsen med 26 point mod Team Esbjergs 24 point.

Især Althea Reinhardt i målet og Nadia Offendal havde en stor del af æren for på Odense Håndbolds sejr.

Mestrene har skuffet markant efter nytår, hvor vestjyderne har været uden deres største stjerne, Estavana Polman.

Team Esbjerg har tabt hele syv af 12 ligakampe i år, og det har været hovedårsagen til, at holdet er raslet ned gennem tabellen.

FCM Håndbold og Nykøbing Falster er som nummer et og to i grundspillet direkte videre til semifinalerne.

Nykøbing Falster tog andenpladsen fra Viborg med en sejr på 30-25 ude over SK Aarhus.

Viborg HK, København Håndbold, Silkeborg-Voel KFUM og Odense Håndbold skal spille i to playoffdueller ude og hjemme om de to sidste semifinalepladser.

Viborg får som nummer tre i grundspillet mulighed for at vælge modstander.

Ligaens agterlanterne, Skanderborg Håndbold, er for længst rykket ud.

Det stod også før runden klart, at TTH Holstebro og Ringkøbing Håndbold som henholdsvis tredjesidst og næstsidst skal spille playoffkampe om at undgå nedrykning.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.