Odense har rekord i varetægtsfængslinger

Hammeren falder tilsyneladende hårdere i Østre Landsret end i Vestre Landsret, når det drejer sig om varetægtsfængslinger. I Odense varetægtsfængslede man for eksempel 50 procent mere, end man gjorde i Århus sidste år.

-

/ritzau/
Hammeren falder tilsyneladende hårdere i Østre Landsret end i Vestre Landsret, når det drejer sig om varetægtsfængslinger.

En sammenligning af landets ti største politikredse uden for København peger i retning af, at der varetægtsfængsles mere øst for Lillebælt.

Odense, Hillerød, Helsingør, Glostrup og Roskilde kommer ind på de første fem pladser, når man ser på antallet af varetægtsfængslinger per person.

Byer som Randers, Horsens, Århus, Gladsaxe og Aalborg ligger på de nederste fem pladser. Med undtagelse af Gladsaxe hører de nederste fem til under Vestre Landsret.

I Odense varetægtsfængslede man for eksempel 50 procent mere, end man gjorde i Århus sidste år. Og det på trods af, at der ikke er særligt stor forskel i kriminalitetstrykket i de to byer målt pr. indbygger.

Odenses politimester Lars Rand Jensen mener, at det er på grund af en del \"tætte og urolige kernegrupper\" af kriminelle unge, som ofte bliver anholdt, og som derfor ofte bliver varetægtsfængslet.

Oversigt

    Oversigt