Odense Havn sparer på energien

Odense Havn har netop modtaget en miljøpris, og går nu et  trin videre. Medarbejderne tilbydes energitjek i deres private hjem.

Odense Havn blev kåret ved Climate Cup-prisuddelingen under årets Nordic Climate Solutions-konference i Bella Center i København 9. september 2009.

Ud af i alt 51 ansøgninger var 19 nomineret for deres klimaindsats.
Seks af dem vandt en Climate Cup 2009-pris, og Odense Havn vandt prisen for virksomheder med mindre end 500 medarbejdere.

Energitjek i den private bolig

Nu vil Odense Havn også lære medarbejderne at tænke endnu mere miljørigtigt. Og det er ikke kun på arbejdspladsen.

De 30 ansatte skal nu også huske at slukke lyset i privaten.
De ansatte har alle fået tilbudt en spare-taske. Indholdet skal hjælpe medarbejderne til at spare på energien.

Og de ansatte er også blevet tilbudt et energitjek i deres private boliger, og der er præmier til de medarbejdere, der sparer mest.
Odense Havn håber på en langsigtet økonomisk gevinst.

- Vi tror på, at hvis vores medarbejdere skal blive bedre til at reducere virksomhedens energiforbrug på arbejde, så hænger det også sammen med, hvordan man agerer der hjemme, fortæller direktør Carsten Aa fra Odense Havn.

Læs mere hos Odense Havn

Oversigt

    Oversigt