Odense Havnekulturfestival hylder de fynske talenter

Danmark har talent bliver til Fyn har talent, når Odense Havnekulturfestival fejrer de fynske talenter med et specielt åbningsshow til årets festival.

Odense Pigegarde tog de to talentdommere Peter Frødin og Jarl Friis Mikkelsen med storm, da de fynske tambourpiger sidste år deltog i TV 2-programmet 'Danmark har Talent.

Jarl Friis Mikkelsen udtalte ved den lejlighed: ”I har jo alt, hvad en fest har brug for”.

Og i år kan festivalpublikummerne til Odense Havnekulturfestival mærke efter, om 'Jarlen' havde ret. 

For Odense Pigegarde spiller for ved åbningen af Odense Havnekulturfestival 2016. Åbningsarrangementet bliver en slags fynsk udgave af det populære talentshow, naturligvis kun med talentfulde, lokale performere på scenen.

Pigegardenen efterfølges af Illusune, der bedst kan betegnes som både klovn og tryllekunstner i ét. Illusune er endnu en lokal Odenseaner, der både har høstet anerkendelse ved hans deltagelse i 'Scenen er din 2006' og nåede semifinalen i 'Talent 2008' - det program der senere blev til "Danmark har Talent".

Publikum kan på åbningsaftenen også opleve en koncert med de to unge Disney-syngende søstre, Sonne Sisters, der blev slået ud ved semifinalen i 'Danmark har talent 2016'.

- Det er helt i Havnekulturfestivalens ånd at give plads til unge og lokale talenter, og vi syntes derfor, at det var en god måde at sætte fokus på nogle af de unge mennesker, der så flot repræsenterer Fyn, når forskellige talentprogrammer ruller over skærmen. Odense Havnekulturfestival er mange ting, men et af vores kernekoncepter er netop at give rum til divers kulturel udfoldelse og opmuntring til unge såvel som gamle kulturelle udøvere ved at være en platform, hvor alle har en chance for at blive set og for at dele deres passion. Vi har for eksempel også rigtigt mange upcoming musikere og musikere fra de forskellige musikskoler, der på vores fem forskellige musikscener har en chance for at komme frem i lyset, siger Signe Jensen, der er projektkoordinator på Havnekulturfestivalen

Dun kan finde hele programmet på havnekulturfestival.dk.

Oversigt

    Oversigt