I det fynske folks tjeneste

Odense-Imam tiltalt: Jøder er børn af aber og svin

En 58-årig Imams udtalelser i en Moské i Odense og en 35-årig mands ytringer på facebook har nu ført til sigtelser for racisme mod de to.

- Børn af aber og svin.

Sådan lød en 58-årig Odense-Imams udtalelser om jøder i en Moské i Odense.  Derfor skal Imam Mohamad Al Khaled Samba eller bare Abu Bashar for retten i Odense 20. december.

Talen fandt sted i moskeen på Ørbækvej 274 i Odense i september 2014. Den blev optaget og senere publiceret på Youtube.

Fordi ordene faldt i en Moské mener politiet, ifølge tiltalen, at de hånende udtalelser om jøder blev udbredt offentligt. Imamen opfordrede også, ifølge tiltalen, til at slå jøder ihjel.

Den 35-årige mand, der på facebook opfordrede til at slå jøder ihjel, skal møde i retten torsdag på Frederiksberg. Han ventes at tilstå, det skriver Ekstra Bladet.

Ved du noget? Så send os et tip