Odense inviterer til havnefestival

Fredag d. 19. maj bliver Havnepladsen i Odense indviet. Det er samtidig begyndelsen på en weekends havnekulturfestival med musik, dans og mange forskellige aktiviteter.

Liv i havnen

Hele weekenden er der musik og dans på fire scener i havneområdet, ligesom der bliver hyggemusik og gøgl langs kajerne.

Store sejlskibe pryder havnebassinnerne, hvor der også bliver kajakopvisning, dragebådskapsejlads og 24 timers roning.

I den underjordiske parkeringskælder kan man opleve elektronisk legetøj.

Derudover bliver der serveringsboder, udstillinger og åbne værksteder, hvor man kan prøve sig selv udi kunsten.

Selve indvielsen sker klokken 16.30 fredag d. 19. maj. Lørdag d. 20. maj kl. 21.40 indvier byens børn og unge havnen med brændende bål og Kong Neptuns hjælp.

Det hele er ganske gratis.

Læs mere og se programmet

Oversigt

    Oversigt