Odense Kampkunst Center dømt

Ægteparret bag Odense Kampkunst Center fik hver otte måneders betinget fængsel for bedrageri. Samtidig fik de konfiskeret 955.000 kroner, som de havde bedraget Odense Kommune, og dermed skatteborgerne, for.   

Bedrageriet fandt sted i perioden 2000-2004, hvor ægteparret drev Odense Kampkunst Center, med den 41-årige mand som formand og den 33-årige kvinde, som sekretær.

Udadtil skulle det se ud som om, at Odense Kampkunst Center var en forening, berettiget til kommunalt tilskud, men i virkeligheden var der tale om et privat foretagende.

Retssagen har stået på siden foråret og undervejs er det altså lykkes anklageren at fremlægge utallige beviser på, at der blev snydt med de kommunale kroner.

Bedrageriet foregik blandt andet ved at fremlægge referater fra generalforsamlinger, der aldrig fandt sted og oversigter med bestyrelsesmedlemmer, der aldrig var blevet demokratisk valgt.  

Oversigt

    Oversigt