I det fynske folks tjeneste

Odense kandidat til Ungdoms Ol i 2011

Hvilken by skal være vært for det Europæiske Ungdoms OL i 2011? Lige nu dyster Odense kommune sammen med tre andre danske kommuner, om at få lov til at være vært ved det store sportsstævne.

-

Hvilken by skal være vært for det Europæiske Ungdoms OL i 2011? Lige nu dyster Odense kommune mod tre andre danske kommuner, om at få lov til at være vært ved det store sportsstævne.

I løbet af sommeren falder afgørelsen om det bliver Herning, Esbjerg, Aalborg eller Odense, der bliver Danmarks kandidat. Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF), der træffer afgørelsen og indgiver Danmarks bud på værtsby til den Europæiske Olympiske Komite.

-Kravet til værtsbyen er gode faciliter, overnatningsmuligheder og infrastruktur, og det mener jeg til fulde, vi råder over i Odense. Ikke mindst som følge af beslutningerne om en arena ved Odense Congress Center og en ombygning af Odense Idrætshal, siger rådmand Søren Thorsager.

Det europæiske ungdoms OL, eller EYOF (European Youth Olympic Festival), er et stort olympiske arrangement for unge mellem 14 og 18 år. Mere end 3000 deltagere vil konkurrere i ni forskellige discipliner.