Odense klar til at modtage mestrene

Allerede i løbet af onsdag eftermiddag vil der brede sig en duft af guld i Odense, når de første af flere tusinde FCK-fans kommer til byen. I aften vil mestrene fra København blive hyldet på et næsten helt udsolgt Odense Stadion.

-

3000 FCK-fans
Over 18 busser, flere karavaner af personbiler og masser togrejsende fra København vil fra i eftermiddag og indtil de tidlige aftentimer komme myldrene til Odense. FCKs fanclub har modtaget tilmeldinger fra over 1000 fans og oven i dem kommer der formentlig flere hundrede fans på egen hånd. Alt i alt vil der komme omkring 3000 FCK-fans på Odense stadion onsdag aften.

Politiet er klar
Odense Politi er klar til at tage mod de forhåbentlig glade og festklædte fans fra FCK. Før FCK blev mestre i søndags opererede politiet med kampen som en såkaldt højrisikokamp. Men efter at københavnerne har sikret sig guldet, regner politiet dog med at dagen i dag mere bliver en festforestilling. Politiet har dog et passende beredskab klar, hvis festen skulle udvikle sig i uheldig retning.

OB oplyser at der onsdag eftermiddag er omkring 1000 billeter tilbage til aftenens festforestilling.

Oversigt

    Oversigt