I det fynske folks tjeneste

Odense Kommune bør beholde gadebelysningen

Odense vil ikke have nogen fordele ved at overdrage ejerskab og drift af gadebelysningen på byens veje til Odense Energi. Det konkluderer en frisk analyse. 

-


Odense kan ikke spare penge ved at sælge gadebelysningen

Odense vil ikke have nogen fordele ved at overdrage ejerskab og drift af gadebelysningen på byens veje til Odense Energi. Det konkluderer en frisk analyse. 

I forbindelse med salget af kommunens ELSAM-aktier iværksatte Odense Byråd en undersøgelse af, om kommunen ville have fordel i at lade det kommunalt ejede aktieselskab, Odense Energi, eje og drive hele gadebelysningen i byen.

Ideen ved at overlade gadebelysningen til Odense Energi skulle være, at selskabet dermed ville slippe for at betale 40 procent i statsafgift af provenuet ved salg af ELSAM-aktierne.

Men analysen viser, at en besparelse på 14 mio. kr. i statsafgift vil blive modvejet af, at kommunen skal afstå gadebelysningen til en værdi af 35 mio. kr. Samtidig konkluderer analysen, at en overdragelse af gadebelysningen til Odense Energi på længere sigt villle kunne føre til monopolignende status, der kunne medføre højere priser og lavere serviceniveau.

Nedslidt

Gadebelysningen i Odense er nedslidt, og de kommende år skal kommunen investere omkring 64 mio. kr. i master og belysning langs veje og stræder i Odense. Kommunen har kun afsat 2,2 mio. kr. per år, og mangler derfor at finde 46 mio. kr til forbedringerne.

Trods hullet i budgettet anbefaler Miljø- og teknikforvaltningen, at Odense Kommune beholder gadebelysningen. En række andre kommuner i landet har allerede overdraget ansvaret for gadebelysningen til andre selskaber.