I det fynske folks tjeneste

Odense Kommune: Derfor støtter vi ikke længere Mødrehjælpen

Den unge mor Lisa Mortensen bliver en af de sidste mødre, der bliver tilknyttet projektet "Unge Familier på Vej". Foto: Peter Clowes

Odense Kommune vil ikke længere støtte Mødrehjælpens rådgivningsprojekt "Unge Familier på Vej".

Mødrehjælpen i Odense lukker rådgivningsprojektet "Unge Familier på Vej" for unge mødre. Kommunen har stoppet den økonomiske støtte, selvom projektet formår at få 86 procent af mødrene i beskæftigelse.

Forvaltningen har efter en gennemgang af de forskellige beskæftigelsesprojekter i kommunen besluttet, at trække støtten på 1,1 millioner kroner.  

- Vi har løbende en opmærksomhed på, hvordan vi får mest muligt for de penge, vi har at gøre godt med, forklarer Mathilde Tronegaard, uddannelseschef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.

Læs også Det lykkedes for lille Leonora: Nu skrottes støtten til unge mødre

Ledige, unge mødre

Et af de helt centrale formål med Mødrehjælpens rådgivningsprojekt er at få unge mødre i beskæftigelse. Allerede mens de nyder tiden med den lille ny, bliver der sammen med erhvervs- og uddannelsesvejledere lagt planer for, hvad der skal ske, når barslen slutter.

Derfor mener Mødrehjælpens direktør, Mads Ruke Clausen, at det er ironisk, at kommunen netop stopper støtten til "Unge Familier på Vej". Han mener ikke, at det vil mindske antallet af ledige - tværtimod.

- Når vi kigger bag om forskningen, kan vi se, at den rigtige måde at hjælpe de her familier på er med en helhedsorienteret indsats. Det er ikke med praktikforløb i virksomheder, så jeg tror, når vi når lidt længere frem, at det her bliver dyrere for Odense, siger han til TV 2/FYN.

Anerkender succes

Sidste år deltog 122 unge kvinder i projektet, og efterfølgende er 86 procent kommet i job eller uddannelse.

Uddannelseschef i Odense Kommune, Mathilde Tronegaard, anerkender projektets resultater, men fastholder, at støtten stoppes.

- Det er en rigtig fin succesrate, men som sagt, kigger jeg også på, hvor lang tid det tager, inden vi får succesen, og hvad koster hver succes, fortæller hun.

00:29

Hør, hvad Odense kommune vil gøre i stedet for, når Mødrehjælpen ikke skal varetage opgaven for kommunen længere. 

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.