Indtil nu har det kun været HC Andersen Paraden, Kristiansand Dyrepark i Norge og Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby i Sverige, der har tegnet i Den Nordiske Eventyrfestival.
Men i dag skrev de tre institutioners kommuner under på, at de også vil medvirke til, at eventyrfestivalen fortsætter.
- Vi har lavet en aftale om, at Den Nordiske Eventyrfestival - som vi jo havde i Odense i august sidste år, hvor vi havde Pippi Langstrømpe og Politimester Bastian i byen - at den viderefører vi også i de kommende år, siger by- og kulturrådmand i Odense Steen Møller (K).
Kommunerne vil gerne lave et nordisk samrabejde, men aftalen skal godkendes hjemme i de respektive byråd for henholdsvis Khristiansand, Vimmerby og Odense Kommune.
Det er Odense Kommune, der skal sørge for, at parterne sætter sig sammen og udarbejder samarbejdsaftalen.