Odense Kommune vil ikke støtte nyt Mediemuseum

Danmarks nye Mediemuseum på Brandts Klædefabrik får ikke forhøjet sit driftstilskud fra Odense Kommune. Kulturforvaltningen har i øjeblikket ikke råd til at øge det årligt driftstilskud med tre millioner kroner. \"Det er noget nær en katastrofe for det nye museum\", siger Mediemuseets formand, Jørn Henrik Petersen.

-

Danmarks nye Mediemuseum på Brandts Klædefabrik får ikke forhøjet sit driftstilskud fra Odense Kommune. Kulturforvaltningen har i øjeblikket ikke råd til at øge det årligt driftstilskud med tre millioner kroner. \"Det er noget nær en katastrofe for det nye museum\", siger Mediemuseets formand, Jørn Henrik Petersen.

Det er Danmarks Grafiske Museum, der i øjeblikket er i gang med at forvandle sig selv til hele Danmarks nye Mediemuseum. Når udvidelsen af Brandts Klædefabrik er på plads, får Mediemuseet til huse i udvidede lokaler.

Lav tv og radio
Samtidig skal museet ikke kun fortælle om de grafiske medier, men fortælle bredt og vidt om alle medier - lige fra aviser til elektroniske medier, og de besøgende skal selv have muligheder for at prøve kræfter med fx radio, tv eller internet.

Den nye bestyrelse for Mediemuseet har ansøgt Odense Kommune om et forhøjet driftstilskud, så Mediemuseet, der er det eneste af sin art i Danmark, kan udvide aktiviteterne betragteligt. Men Odense Kommune har ikke midler til at støtte Mediemuseet i det omfang bestyrelsen ønsker.

\"Det er noget nær i en katastrofe for Danmarks nye Mediemuseum\", lyder det fra formanden, Jørn Henrik Petersen.

To ansøgninger
Mediemuseet har søgt om forhøjelse af driftstilskuddet i to forskellige ansøgninger. Odense Kommune har bevilget i alt to millioner kroner mere i driftstilskud til alle udstillingerne på Brandt, som følge af udvidelsen. Mediemuseet vil få i alt 1,3 mio. kr i forhøjet driftstilskud som følge af nye lokaleforhold.

Til gengæld ser kommunen sig ikke i stand til at imødekomme bestyrelsens ønske om at forhøje det årlige driftstilskud med 3,1 mio. kr, som følge af museets ændrede karakter og formål.

Brug for lokal opbakning
\"Det er meget alvorligt, hvis vi ikke får et forhøjet kommunalt tilskud. Vi har ansøgninger ude mange steder om at få støtte, og hvis vi ikke har den lokale opbakning, svækker det vores andre ansøgninger\", siger bestyrelsesformand Jørn Henrik Petersen.

Kulturudvalget indstiller, at Odense Kommune først i forbindelse med budgettet for 2005 vil overveje yderligere støtte til Mediemuseet.

Oversigt

    Oversigt