Odense Kommune vinder Højesteretssag

10,5 millioner kroner forbliver i kommunekassen. Højestreret har netop frifundet Odense Kommune i en sag, hvor kommunens egen feriefond havde krævet de mange millioner udbetalt. 

- Jeg er glad for, at vi har fået en principiel afgørelse, og de 10,5 millioner kroner bliver i kommunekassen og derved kommer skatteborgerne til gode, siger Stadsdirektør Jørgen Clausen.

Uhævede feriekort

Sagen handler om uhævede feriekort. Odense Kommune har altid afregnet uhævede feriekort for fratrådte medarbejdere til feriefonden, men feriefonden mente, at også nuværende medarbejderes ikke afholdte ferietimer skulle tilfalde fonden.

Men først Landsretten og nu Højestreret har afgjort, at kommunen følger gældende praksis.

Oversigt

    Oversigt