I det fynske folks tjeneste

Odense Krematorium slidt op

Odense Krematorium på Assistenskirkegården i Odense er slidt op og politikerne overvejer nu at investere 40 millioner kroner i et nyt moderne krematorium.

Odense Krematorium er nedslidt og har nået sin maksimale kapacitet

Bygningen er slidt ned og både miljøforholdene og forholdene for personalet er utidssvarende. Derfor overvejer politikerne i Odense nu fremtiden for det gamle krematorium.

- I første omgang skal vi have kigget krematoriet efter i sømmene for at se om der findes løsninger på de mange problemer, siger rådmand Anker Boye(S).

Krematoriet har nået den maksimale grænse for sin kapacitet, da flere
og flere mennesker ønsker at blive begravet i urne frem for i en kiste. Samtidig trænger bygninger til en gennemgribende reperation eller en nedrivning.

- Min indstilling vil være at vi bygger et helt nyt krematorium, lyder det fra Anker Boye(S).

Et nyt krematorium vil koste omkring 40 millioner kroner og hvor det eventuelt skal ligge er ikke besluttet.