I det fynske folks tjeneste

Odense leger til Eventyrløbet

Eventyrløbet er en leg. Det viser Odense Kommunes hold i Eventyrløbet den 1. maj.

Eventyrløb i Pink

Alle 1750 kvinder som mænd, piger som drenge, løber nemlig i pink løbetrøjer med teksten "At lege er at leve" på ryggen.

Odense kommunens nye vision er "At lege er at leve". Kommunen mener, at Eventyrløbet er en oplagt begivenhed til at synliggøre visionen.

- En dag hvor sundhed, socialt samvær og aktiviteter for hele familien er i højsædet, passer visionen som fod i en løbesko. Selvom visionen også handler om læring, innovation, udvikling og vækst, så gælder det også om at lege i bogstaveligste forstand, eller sagt med andre ord, have det godt sammen gennem leg og sjove aktiviteter, skriver Odense kommune i en pressemeddelelse.

- Vision Odense er ikke bare Odense Kommunes vision, men hele byens. Ved at løbe i pink får vi synliggjort visionen, så alle deltagere og tilskuere - borgere i Odense - ikke kan undgå at se den. Vi er jo det største hold, siger kommunikationschef fra Odense kommune Mads Graves.