Odense må sige farvel til aben

Stik mod sædvane får Odense ingen Åh Abe-koncert i 2007. På grund af vigende tilskuertal de seneste tre sæsoner har arrangørerne valgt Odense fra som koncertby i 2007.

Bedre samarbejde

Muskelsvindfonden, som står bag koncerterne, har dog ikke afskrevet Odense helt som koncertby.

Odense Kommune er nemlig nu gået ind i et samarbejde med Muskelsvindfonden. Et samarbejde som udmønter sig i en tættere dialog, støtte og samarbejde.

- Åh Abe koncerten er et naturligt led i realiseringen af Odenses vision om at være en by fyldt med livskvalitet og oplevelser, siger Søren Bonde Hansen, administrerende direktør i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning.

Vil have koncerten tilbage

Også kulturrådmand Anker Boye er kommet op af stolen ovenpå aflysningen.

- Det er forståeligt, men beklageligt at Odense er valgt fra i 2007, men vi vil gøre alt for at sikre et succefuldt comeback for familiefesten i Odense i 2008.

De udmeldinger betyder at Muskelsvindsfonden allerede nu er begyndt at rette blikket mod Fyn igen.

- Med Odense Kommunes udmeldinger om støtte og samarbejde, arbejder vi for at få Fyns Centrum tilbage på Åh Abe turneen i 2008. siger Chris Jensen, direktør i Handshake fra Muskelsvindsfonden.

Oversigt

    Oversigt