I det fynske folks tjeneste

Odense med i kapløb om sportsevent

Odense har lagt billet ind på at blive vært for European Company Sports Games. Arrangementet løber af stablen i 2019 og forventes at kunne trække 6000 deltagere og en turistomsætning på 28 millioner kroner.

Torsdag kommer to repræsentanter fra det europæiske firmaidrætsforbund European Federation for Company Sport til Odense for at besigtige byens hoteller, idrætshaller og sportsfaciliteter.

Repræsentanterne skal kortlægge om Odense er i stand til at afvikle arrangementet, og om Odense kan klare sig i konkurrencen med Athen, Riga, Salzburg og Tallinn.

Odense er med i opløbet, fordi byen tidligere har arrangeret Dansk Firmaidrætsfestival i 2010 og EUROGYM 2010.

Udover besøget torsdag skal Odense præsentere sit kandidatur ved et stor møde i Montenegro i marts, og afgørelsen falder midt i juni.

Læs mere om European company sports games

Ved du noget? Så send os et tip