I det fynske folks tjeneste

Odense mere optimistisk end resten af landet

De odenseanske virksomhedsledere ser noget lysere på fremtiden end deres kolleger i resten af landet. Det viser en ny undersøgelse.

Undersøgelsen blandt de odenseanske virksomheder er lavet af SDU for Udviklingsforum, som har sammenlignet med en landsdækkende undersøgelse lavet af Greens Analyseinstitut for Børsen.

Greens analyse viser at fire ud af 10 deltagere forventer et fald i salget herhjemme de kommende seks måneder. 30% af landets virksomheder planlægger at skære ned i antallet af ansatte.

I SDUs undersøgelse i Odense forventer kun 5% nedgang i omsætning og 15% venter mindre efterspørgsel. Kun 10% regner med færre ansatte.

Modsat forventer 41% voksende omsætning og 41% venter stigende efterspørgsel. 51% regner med at få flere ansatte.