I det fynske folks tjeneste

Odense Middelalderdage truet

De har netop taget hul på arrangementet med succes, men nu ser de ud til at lukke. Odense Europæiske Middelalderdage er afhængig af frivillig hjælp, men kommunen vil ikke stille kontanthjælpsmodtagere til rådighed.

-

De har netop taget hul på arrangementet med succes, men nu ser de ud til at lukke. Odense Europæiske Middelalderdage er afhængig af frivillig hjælp, men kommunen vil ikke stille kontanthjælpsmodtagere til rådighed.

Lukker til oktober
For at klingerne kan slå mod hinanden til Odense Europæiske Middelalderdage er frivillige fra ti nationer mødt op for at give en hånd med. Med det kan ikke klares uden, at Odense Kommune giver en hånd med i form af at stille kontanthjælpsmodtagere til rådighed. Det gør kommunen imidlertid ikke, og det får arrangøren til at råbe vagt i gevær:

\"Hvis der ikke er fundet en klar ordning med kommunen til oktober, bliver vi nødt til at dreje nøglen om\", siger Lars Østergaard, arrangør af Odense Europæiske Middelalderdage.

Kommunen vil ikke hjælpe
Men hos Odense Kommune er der ingen hjælp at hente:

\"Jeg er da ked af, hvis de lukker. Men fordi de gerne vil lave et kulturarrangment, kan vi altså ikke stille kontanthjælpsmodtagere til rådighed\", siger rådmand Jørgen Lund (V), Social- og Kulturforvaltningen.

Pengene går ikke i egne lommer
Overskuddet fra arrangementet går i en erhvervsdrivende fond, som bruger pengene til at afholde og forbedre arrangmentet næste år. Der er altså ikke tale om, at pengene går i private lommer. Desuden mener Lars Østergaard, at det er synd for kontanthjælpsmodtagerne, at kommunen ikke giver dem chancen for at komme og hjælpe.

\"Det er jo spændende for dem at komme og hjælpe. Udover at få en god oplevelse får de også et netværk, som de kan bruge bagefter\", siger han.

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip