Odense-narkomaner indsamler sprøjter

Narkomaner i Odense bytter hvert år mellem 150.000 og 160.000 brugte sprøjter og kanyler til nye.

På den måde slipper Odense i stort omfang for det kanyle-kaos, flere andre store danske byer oplever, skriver Fyens Stiftstidende.

Ordningen har været en succes i snart 10 år, og den er kun kopieret i få andre byer.

Det undrer Heinz Wolf, leder af varmestuen i Pantheonsgade i Odense. Alene herfra byttes 6500 sprøjter om måneden:

- I København udleveres sprøjter og kanyler gratis med det resultat, at man finder og fjerner omkring 12.000 sprøjter om ugen alene på Vesterbro. I Odense får vi 98-99 procent tilbage igen, siger Heinz Wolf til avisen.

Oversigt

    Oversigt