Odense og Lindø vil bygge Femern

500.000 kvadratmeter ny havneterminal skal skaffe opgaven med at bygge elementer til en ny Femern-forbindelse til Odense og Lindø.

Odense Havn og Lindø Industripark er gået sammen om et projekt, der kan skaffe nye arbejdspladser til det betrængte område.

De to parter er nu klar til at indsende de nødvendige oplysninger, der skal bane vejen for at Kerteminde Kommune kan lave en VVM-redegørelse. Det er en forudsætning med kommunens godkendelse af planerne for at projektet kan blive en realitet.

Stort nyopfyldt land

Det nye produktionsområde ligger i umiddelbar forlængelse af den eksisterende haventerminal, og området vil være egnet til produktion af både tunnel- og broelementer. Der vil være minimum 500.000 kvadratmeter til rådighed, hvoraf 430.000 kvadratmeter er nyopfyldt land.

- Ved at kombinere elementproduktionen på havneterminalen med Lindøs etablerede industriområde med store produktionshaller, dokke samt udstyr til håndtering af tunge emner op til 1000 ton bliver Lindø-placeringen særdeles velgenet som produktionssted for tunnel- eller brolelementer til Femern-projektet, siger Michael Nymark, Lindø Industripark.

Hvis det er Odense Havn, der får en af opgaverne med at bygge elementer til Femern, kan opbygningen af produktionsområdet allerede begynde på Lindø i foråret 2012.

Oversigt

    Oversigt