I det fynske folks tjeneste

Odense-patienter til Sydfyn

Odense-patienter sendes til hjerteundersøgelse på Svendborg Sygehus.

Svendborg Sygehus hjælper Odense Universitetshospital med at nedbringe ventetiden på hjerteundersøgelser.

Har du hjerteproblemer skal du i øjeblikket vente 20 uger for at få lægernes dom ved en hjerteundersøgelse på OUH.

Det er langt over de fire uger, der er vedtaget som maksimal ventetid til sådanne undersøgelser. Derfor bliver hjertepatienterne sendt fra OUH til Svendborg Sygehus, der kun har fem ugers ventetid. Det skriver Fyns Amts Avis.

- Hvis vi kun skulle klare vores egne patienter, så ville vi ingen ventetid have, men i praksis modtager vi patienter fra hele landet, og ikke mindst fra Odense-området, siger ledende overlæge Mette Hallas fra medicinsk afdeling i Svendborg til avisen.

Tidligere kæmpede Svendborg Sygehus med lange ventetider, men de er nu nedbragt efter aftenarbejde i kardiologisk ambulatorium, der foretager undersøgelserne.

Og nu har de altså også tid, til at undersøge patienter fra andre sygehuse.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.