I det fynske folks tjeneste

Odense politi får beredskabsstyrke

Ikke mindst på grund af problemer med unge ballademagere i Odense-bydelen, Vollsmose, har politiet planer om at oprette en særlig styrke, som nårsomhelst kan rykke ud til uroligheder. Forbilledet er en lignende beredskabsstyrke i København.

-

Justitsminister Frank Jensen, Soc.dem. har tilbudt Odense Politi forstærkning. Men foreløbig mener politimester Lars Rand Jensen at beredskabsstyrken kan klares internt.

Den vurdering køber Hans Illum Hansen, tillidsmand, Odense Politi, absolut ikke. Han mener, at der skal tilføres ressourcer udefra.

\"Vi kan ikke magte flere episoder uden ordentlig opbakning og sådan som det ser ud nu findes den ikke.\" slår Hans Illum Hansen fast.

Det er ikke mindst en episode for knap 2 uger siden, da politiet måtte trække sig fra Vollsmose?, der får tillidsmanden til at råbe vagt i gevær. Hertil kommer rygter om, at kriminelle i området træner kamphunde til brug mod politiet, og en generel utryghed blandt betjentene ved at færdes i området.

Odense Politi foretrækker en henholdende strategi, hvor direkte konfrontationer undgås. Men Politimester, Lars Rand Jensen, erkender, at der har været uforudsete situationer, hvor en beredskabsstyrke kunne have været til stor hjælp.