Odense Politi i kattepine over vidne til opgør

Odense Politi kæmper for at holde et centralt vidne med kendskab til opgøret på Buddy Holly anonymt. Politiet erkender, at det har begået en fejl.

-

Odense Politi kæmper for at holde et centralt vidne med
kendskab til opgøret på Buddy Holly anonymt. Politiet erkender,
at det har begået en fejl.

Odense Politi har bragt sig selv i en slem kattepine i
forbindelse med straffesagen mod tre Hells Angels-relaterede
mænd for opgøret på diskotek Buddy Holly i Odense. Under
knivstikkeriet fik en mand fra indvandrermiljøet punkteret sin
ene lunge.

Politiet har nemlig under efterforskningen fået hjælp af en
person, som det har lovet at holde identiteten hemmelig på, men
forsvarerne i sagen forlanger manden frem i lyset. Nu skal
tvisten afgøres i Østre Landsret.

- Det var en fejl, at han kom på. Det spørgsmål burde have
været afklaret inden, siger sagens anklager, Ulla Thybo. Hun vil
ikke ind på, hvad Odense Politi gør, hvis Østre Landsret
fastslår, at personen skal frem i lyset som vidne.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt