I det fynske folks tjeneste

Odense printer sig fast i USA

I en amerikansk undersøgelse har Odense sat sig på 2. pladsen over danske bynavne, som amerikanerne kunne nævne.

Alternative bynavne

Det er det digitale spealistbureau, Resolution, som har lavet undersøgelsen.

Bureauet har spurgt 1000 personer med bopæl i Amerika, om de kunne nævne en dansk by udover København. Og amerikanerne er kommet med flere gode bud.

Udover Odense har byerne Aarhus, Aalborg, Randers og Viborg også gjort sig bemærket.

Listen indeholder dog også andre mere eller mindre korrekte bud. Ifølge amerikanernes liste har Danmark fået en by, der er meget større end København, nemlig Jylland.

Øresundsbroen kan regne med meget mere trafik, hvis man skal tro top 10 listen - Sverige og Oslo er også at finde her.

De danske gymnasieelevernes færden i Prag i vinterferien må også have sat sit præg - amerikanerne er nemlig overbeviste om, at Prag også hører til på Danmarkskortet.

Top 10 danske bynavne ifølge amerikanerne

Hele listen ser således ud:

1. Aarhus

2. Odense

3. Amsterdam

4. Oslo

5. Aalborg

6. Randers

7. Prag

8. Sverige

9. Jylland

10.Viborg

Listen er udarbejdet ved at fremhæve de mest anvendte svar.

I alt har 1027 amerikanere besvaret Resolutions spørgeskema.

Ved du noget? Så send os et tip