I det fynske folks tjeneste

Odense-rådmand formand for kunsten

Rådmand Søren Møller (K) fra Odense, tiltræder med øjeblikkelig virkning som ny formand for Statens Kunstfonds repræsentantskab. Det er kulturminister Brian Mikkelsen (K), der har beskikket Søren Møller til at bestride posten.

-

\"Med sine mange evner og erfaringer fra kulturlivet og det politiske liv kan Søren Møller tilføre både engagement og gennemslagskraft til Statens Kunstfond,\" siger kulturminister Brian Mikkelsen (K).

Søren Møller siger selv at han er stolt over udnævnelsen:

\"Det er jo et område, der altid har interesseret mig,\" siger Søren Møller, der også er næstformand i Det Konservative Folkeparti.

Statens Kunstfond støtter blandt andet danske kunstnere med legater og indkøber dansk kunst. Formålet med fonden er, at den skal virke til fremme for dansk skabende kunst.

Repræsentantskabet er nedsat til at følge kunstfondens virksom­hed og være bindeled mellem udvalg og bestyrelse og kulturmini­steren.

Til repræsentantskabet udpeges repræsentanter for Folketingets partier, for kommuner og amter, for universi­teter, kunst­nerorga­nisationer og kunst- og kulturin­sti­tutioner.