I det fynske folks tjeneste

Odense-rytter nummer seks ved OL

Den danske banecykelrytter Daniel Kreutzfeldt kom ind på en 6.-plads i mændenes pointløb ved OL i Beijing. 

Daniel Kreutzfeldt blev nummer seks.

Daniel Kreutzfeldt cykler til daglig for Team Odense Energi

Ved hjælp af det rigtige udbrud havde Kreutzfeldt pludselig scoret 29 point, og selv om det var langt fra medaljerne, var det bedre end danskerens OL-mål om en top otte-placering.

Danskeren kørte først med i et udbrud, der ikke blev til noget, men var både lidt heldig og snu, da det rigtige udbrud kørte kort efter.

Guldmedaljen vandt rutinerede Joan Llaneras fra Spanien i suveræn stil med 60 point, og den tidligere olympiske mester sikrede sig ligesom i Sydney 2000 en medalje af det ædle metal. Tyske Roger Kluge tog sølv, mens bronzen endte hos britiske Christopher Newton.

/ritzau/