I det fynske folks tjeneste

Odense Seminarium låner syv millioner kroner

Det konkurstruede seminarium i Odense får nu hjælp fra Undervisningsministeriet. Økonomien har ellers været så kaotisk, at seminariet fyrede et antal seminarielærere svarende til 15 årsværk skriver bladet Folkeskolen. Med lånet på syv millioner kroner ser det nu ud til, at Odense Seminarium får budgettet til at hænge sammen.

-

Det konkurstruede seminarium i Odense får nu hjælp fra Undervisningsministeriet. Økonomien har ellers været så kaotisk, at seminariet fyrede et antal seminarielærere svarende til 15 årsværk skriver bladet Folkeskolen. Med lånet på syv millioner kroner ser det nu ud til, at Odense Seminarium får budgettet til at hænge sammen.


Skal fremskynde planer
Til gengæld for lånet kræver Undervisningsministeriet, at Odense Seminarium fremskynder en række planer. Blandt andet skal seminariet hurtigere indgå i Center for Videregående Uddannelse, som er et forslag om sammenlægning af efteruddannelse mellem flere seminarier.


Krav om besparelser på bygninger, ikke lærere
Samtidig kræver Udervisningsministeriet, at besparelser fremover findes på bygninger og administration frem for lærerkræfterne. Hvad det kommer til at betyde for de fyrede lærere vil konstitueret rektor Keld Vorup endnu ikke udtale sig om.


Nyt håb for seminariet
Lånet på syv mio. kroner giver nyt håb for fremtiden. \"Hvor det før var svært at de en vej gennem seminariets økonomiske morads, kan vi nu se en vej, selv om den er smal\", siger Keld Vorup til Folkeskolen.
Men det bliver en stor udfordring, at skulle strikke en tidssvarende læreruddannelse sammen for færre penge.


Positive studerende
Selv om de studerende er utilfredse med besparelserne, er de trods alt tilfredse med løsningen. Studerende og Odense-repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds Mikkel Villadsen siger til Folkeskolen: \" Hvis man ikke havde en byrde, var hjulet aldrig blevet opfundet. Byrden har vi nu. Så håber vi, at det kan udmønte sig i noget positivt\".

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.