I det fynske folks tjeneste

Odense sender mest i konkurrence

Odense er den kommune på Fyn, der sender flest opgaver i konkurrence. Af de offentlige opgaver i Odense Kommune bliver 26,9 procent sendt ud, så privat kan byde på opgaverne. Ærø er den kommune i regionen, der sender færrest opgaver i konkurrence.

I hele Region Syddanmark er det kun Fanø, der sætter flere opgaver i konkurrence, mens Odense sammen med Vejle konkurrenceudsætter næstflest opgaver. Omvendt ser det ud på Ærø, hvor politikerne kun sender 18 procent ud i konkurrence med private virksomheder.

- Vi ved, at kommunerne typisk opnår en gevinst på 15 procent, når de sender en opgave i udbud, og tit bliver kvaliteten også forbedret, så hvis jeg var nyvalgt kommunalpolitiker på Ærø, ville jeg prioritere konkurrenceudsættelse langt højere de kommende fire år," siger chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv Jakob Scharff.

Sammenlignet med kommuner i hele landet sender kommunerne i Region Syddanmark samlet set færre opgaver i udbud.

Ved du noget? Så send os et tip