I det fynske folks tjeneste

Fyns Politi skal have ny politigård

Politigården i Odense er et gammelt hus, og sikkerhedsforanstaltninger er ikke, som de skal være, siger politidirektøren.

00:36

Politidirektøren forklarer, hvorfor Fyns Politi skal have ny politigård i Odense.

Fyns Politi har planer om, at Odense skal have en ny politigård. Det fremgår af et referat fra et møde i Kredsrådet i Fyns Politikreds.

Politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen bekræfter over for TV 2/FYN, at politiet i Odense satser på at få en ny politigård inden for de næste tre år.

- Politigården er et meget gammelt hus, som ligger midt i centrum af Odense. Odense lukker sig rundt om os, og sikkerhedsforanstaltningerne på politigården er ikke superoptimale anno 2017, siger Kit Claudi Grøn-Iversen.

- Derfor har vi i flere år kigget os rundt omkring i samarbejde med Bygningsstyrelsen og kigget på, om der var bedre egnede lokaliteter, forklarer hun.

Læs også Fyns Politi samarbejder igen

Sådan skal ny politigård være

Politidirektøren kan dog ikke afsløre, hvor politiet håber, at den nye politigård skal ligge. Der er til gengæld nogle krav, der skal være opfyldt, når politiet skal skifte adresse fra Hans Mules Gade.

- Vi skal have en politigård, hvor vi kan være, og hvor vi ikke står foran store udgifter til energirenovering, og hvor vi kan have en god borgerservice og et nogenlunde fornuftigt arbejdsmiljø, fortæller Kit Claudi Grøn-Iversen.

Ifølge mødereferatet skal Fyns Politi have grønt lys fra Rigspolitiet i januar 2017 for at gå videre med projektet om opførelsen af den nye politigård i Odense. Politiet håber, det bliver inden for de næste tre år. 

Politigården i Hans Mules Gade har været hovedkvarteret for Odense Politi siden 1952 og for hele Fyns Politikreds fra 2007, hvor politireformen sammenlagde alle politikredse på Fyn. 

 

01:40

Fyns Politi håber allerede i denne måned at få grønt lys til opførsel af en ny politigård i Odense

Luk video