Odense skal være Danmarks brobygger

Politikere og erhvervsliv i Odense er ofte blevet beskyldt for at mangle ideer og visioner for Fyns fremtid. Derfor har kommunen og erhvervsrådet nu fået udarbejdet en færdig vision for Odenses fremtid. Og recepten for en lysende fremtid lyder: Odense skal være brobygger.

-

Politikere og erhvervsliv i Odense er ofte blevet beskyldt for at mangle ideer og visioner for Fyns fremtid. Derfor har kommunen og erhvervsrådet nu fået udarbejdet en færdig vision for Odenses fremtid. Og recepten for en lysende fremtid lyder: Odense skal være brobygger.


Visionen for erhvervslivets udvikling i Odense er udarbejdet af firmaet PLS Rambøll Management for Odense Kommune og Odense Erhvervsråd.


Virksomheden er kommet frem til, at \"Odense skal være brobygger i den nye digitale økonomi\".  Det betyder blandt andet, at byen skal formidle samarbejde på en lang række områder - blandt andet mellem erhverv, brancher, landsdele og mellem Danmark og udlandet.


Seminar onsdag
Onsdag var 24 fremtrædende personer fra kommunen, amtet, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet i Odense samlet for at diskutere PLS Rambølls vision for Odense. Her blev planen fremlagt og diskuteret, og de 24 deltagere forpligtigede hinanden til at arbejde videre med den ambitiøse vision.


Rapporten \"Odense som brobygger\" slår fast, at Odense skal satse på fire hovedområder i fremtiden:



  • Kommunikation
  • Bioteknologi
  • Metal- og Produktionsteknologi
  • Natur og Sundhed

Odense står stærkt inden for de fire udvalgte erhvervsområder. Men hvis Odense skal bevare og udbygge sin position, kræver det nytænkning og samarbejde på tværs af brancherne, hedder det i rapporten.


Kommunikation ved vandet
PLS Rambøll er ikke bange for at placere de fire hovedområder i Odense. I følge rapporten skal Odense Havn være nyt centrum for kommunikations- og it-virksomheder. Tietgenbyen skal rumme byens metal- og produktionsteknologi, og Forskerparken og Syddansk Universitet bør blive centrum for den voksende Bioteknologiske industri på Fyn. Natur og sundhed bør brede sig ud over det hele.


Mere \"viden\" og \"by\"
Samtidig er det vigtigt for erhvervslivet, at både uddannelses- og vidensniveauet og Odenses som by bliver styrket. Det skal ske ved at øge samarbejdet mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne, så fx universitetet bliver en rugekasse for nye virksomheder.


Odense skal samtidig gøres mere attraktiv med flere kultur- og fritidstilbud, og en central brik i den udbygning er et multikulturhus for alle fynboer.

Oversigt

    Oversigt