Odense skal være nationalarena for volley

Dansk Volleyball Forbund har fundet sit yndlingsspillested, nemlig Odense Idrætshal. Når det danske herrelandshold skal spille tre EM-kvalifikationskampe i juni og juli, bliver det med hjemmebane i Odense.

God volleytradition

- Odense Idrætshal er en god volleyballarena, og vi er glade for at komme til at spille i en by, hvor der er en stor volleyballtradition. Vi håber, at det vil være med til at skabe en flot ramme om de meget vigtige kampe, siger Dansk Volleyball Forbunds sportschef, Mikael Trolle.

Danmark møder Tjekkiet d. 3. juni, Slovakiet d. 17. juni og Ungarn d. 1. juli.

Tilfreds Sport Event Fyn

Sport Event Fyn, der netop arbejder for at få store sportsbegivenheder til Fyn, er glad for beslutningen.
 
- Vi vil gerne have, at når man siger Odense, så tænker man volley. Byen afholder allerede Dansk Volleyball Forbunds pokalfestival og har flere klubber, der har klaret sig godt igennem mange år. Det image vil vi godt markere endnu tydeligere, siger sekretariatsleder Erik Mogensen, Sport Event Fyn.

Oversigt

    Oversigt