Odense skal være vært for mini-OL

3000 danske og udenlandske børn og unge skal næste år indtage Odense, når første udgave af Hans Christian Andersen City Games arrangeres.

Bag det, arrangørerne kalder et mini-OL, står Sport Event Fyn, der mandag aften fik en check fra Nordea-fonden på 400.000 kroner, som nu gør at planerne kan realiseres.

De fynske klubber vil være med

På nuværende tidspunkt har 13 fynske sportsklubber vist deres interesse for sportslegene, og de fem klubber har allerede underskrevet en bindende aftale.

Planen er, at de mange deltagere i løbet af seks dage skal konkurrere i olympiske discipliner og samtidig opleve kulturelle indslag sammen.

Sport Event Fyn stod også bag arrangementet Eurogym i 2010, som efterfølgende fik positiv kritik af Det Europæiske Gymnastikforbund, og derfor tør organisationen kaste sig ud i Hans Christian Andersen City Games.

Håbet er at mini-OL allerede i 2013 er oppe på 5000 deltagere.

Mere om Sport Event Fyn

Oversigt

    Oversigt