Odense slukker lyset for miljøet

En aftentime i foråret slukker Odense lyset i byen.

Det sker som et led i en verdensomspændende event, der skal sætte fokus på verdens klimaproblemer.  

- Klimaproblemer er en af verdens absolut største udfordringer. Så det er en selvfølge for os i Odense at deltage i en event, hvor rigtig mange mennesker på én og samme tid bliver mindet om de fælles problemer, vi risikerer at komme til at stå over for inden for en overskuelig fremtid, hvis vi ikke gør noget, siger Odenses borgmester Jan Boye.
 
Eventen "Sluk lyset Danmark" finder sted lørdag den 29. marts 2008 kl. 20.00, hvor også København, Århus og Ålborg slukker lyset. Bag eventen står WWF Verdensnaturfonden og Trygfonden. 
  
"Sluk lyset Danmark" er en del af den klimakampagne, WWF gennemfører i samarbejde med Trygfonden frem mod topmødet i København i 2009.
 
Det er WWFs internationale netværk, der står bag den globale begivenhed, der første gang foregik i Sidney i foråret 2007.
 
I Odense er klimaforandringerne også på dagsordenen den 15. - 17. september 2008, hvor byen er vært ved den tredje nordiske bæredygtighedskonference med 600 nordiske deltagere. 

Sluk lyset

Oversigt

    Oversigt