I det fynske folks tjeneste

Odense sparer massivt

00:44

Odenses børn- og ungerådmand: De besparelser gør mest ondt

1 af 2

Forskellige udvalg i Odense Kommune vedtog tirsdag besparelser på mere end 100 millioner kroner. Især børn og unge må holde for.

71 millioner kroner skal der spares på kommunens børn og unge. Besparelser der kan blive mindre til efteråret, hvis der sker ændringer i regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, men indtil videre er der ingen garantier.

De 71 millioner kroner er fordelt sådan, at der skal findes 26 millioner på skoleområdet.

Det vil  blandt andet betyde klasser, hvor der er én lærer til 40 elever.

På børnehaver og vuggestuer forsvinder 21 millioner.

Det betyder kortere åbningstider og en dårligere indsats over for de socialt udsatte børn i kommunens daginstitutioner.

Derudover skal der spares 24 millioner på blandt andet andet administration.

Forvaltningen skriver ganske klart, at de besparelser kommer til at gøre ondt - specielt på den lange bane.

Ældre og handicappede

Her har udvalget i dag vedtaget besparelser for cirka 30 millioner kroner i 2017.

Besparelserne svarer til i alt 74 stillinger på området, og derfor vil besparelserne føre serviceforringelser med sig.

Håbet er dog at en del af pengene kan findes ved at bruge mere velfærdsteknologi i plejen.

Beskæftigelses- og socialudvalget

Her skulle der findes besparelser for 15 millioner kroner. Langt de fleste af pengene bliver fundet på de kommunale løntilskud.

Som her på Cafe Paraplyen i Odense, hvor der blev kastet med guldkonfetti. Den sociale cafe, der blandt andet bruges af tidligere misbrugere, har i den senere tid været lukningstruet.

Men beskæftigelses- og socialforvaltningen fandt de sidste besparelser uden at lukke byens sociale cafeer og væresteder. Det vakte glæde på Paraplyen.

Politikerne i beskæftigelses- og socialudvalget har i alt sku finde besparelser for 15 millioner kroner. Langt de fleste af pengene blir fundet på de kommunale løntilskud.

Først endeligt vedtaget til efteråret

I første omgang er de nævnte besparelser udvalgenes indstilling til økonomiudvalget, som så sender de endelige forslag videre til byrådet til behandling til efteråret.

Der kan altså stadig ske ændringer.

 

00:38

Formanden for Odense Forældreorganisation, Flemming Rasmussen: Bægeret er fyldt

Luk video

 

05:33

Her kan du se hele TV 2/FYNs omtale af spareplanerne i Odense

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip