Odense Sport & Event: Vi er i tæt kontakt med politiet

Efter fredagens terrorangreb i Paris, hvor både koncert- og sportsarrangementer blev angrebet, er Odense Sport & Event i tæt kontakt med politiet.

Odense Sport & Event, der står bag OB-kampe og flere koncerter, følger udviklingen nøje og er i tæt kontakt med politiet. 

Det fortæller direktør, Ole Bang Nielsen til TV 2/Fyn. 

OB spiller hjemme mod FCM på fredag klokken 18 , samtidigt gæster Jonathan Spang, Lukas Graham og Thomas Helmig Odense i løbet af denne uge til udsolgte arrangementer.

Ifølge Ole Bang Nielsen bibeholder man det sikkerhedsset-up, som man i forvejen har ved de store arrangementer.

Fyns Politi vil ikke kommentere på sagen. 

Oversigt

    Oversigt