Odense Sportscentrum i finalen

Der er glæde hos Odense Sportscentrum i dag. De er nemlig en af de tre finalister, der er normineret til Danskernes Idrætspris.

Odense Sportscentrum er indstillet for deres arbejde med det nye center på 6000 kvadratmeter, der har samlet mange små og mindre sportsgrene i èt hus.

 Jeg er super overrasket og meget glad. Det er champagne-dag. Det er noget, som vi har arbejdet for i mange år, fortæller Claudia Pring, som er formand for Odense Sportscentrum.

Danskernes Idrætspris uddeles en gang årligt til det projekt eller idrætsinitiativ, der har været med til at styrke eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.

Hos Danskernes Idrætsforbund står der blandt andet følgende om Odense Sportscentrum:

- Odense Sportscentrum er blevet en gevinst for mange primært kampsportsklubber, som har fået en unik mulighed for, at mødes med andre udøvere på tværs af deres egen sportsgren. Når man er meldt ind i f.eks. jiu-jitsu afdelingen kan man for samme kontingent træne karate, kick boxing, kungfu, bujinkan, fitness eller en af alle de andre sportsgrene.

Læs mere her

Udover prisen og æren modtager vinderen også 50.000 kroner til at igangsætte nye projekter.  Vinderen bliver offentliggjort til et stort finaleshow afholdt af DR den 9. januar 2016.

Udover Odense Sportscentrum er Universitetsroning Aalborg og Team Veteran Frederiksberg også normineret til finalen.

 

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt