I det fynske folks tjeneste

Odense Street Food åbner på havnen 1. september

00:27

Video: Mie Flyttov

Odense får et nyt madmarked på havnen. Den gamle trælastshal Storms Pakhus forvandles til et streetfood-mekka til efteråret.

På havnen i Odense åbner Odense Street Food 1. september. Det meddeler Storms Pakhus, der lægger hus til Odenses kommende madmarked.

Åbningen bliver markeret med en fest 1. september, hvor fynboerne vil kunne få første glimt i den fynske udgave af de madmarkeder, der har været populære i både København og Aarhus. 

Læs også Arkaden genopstår: Mad og drikke vil fylde lokalerne

Det vil fra efteråret dufte fra madboder i den 3.000 kvadratmeter store gamle trælasthal, hvor besøgende vil kunne købe et frokostmåltid til mellem 50 og 75 kroner, mens prisen på et aftensmåltid vil ligge på mellem 75 og 125 kroner. Derudover vil der være mulighed for at købe øl, vin og drinks i seks barer.

Ambitionen med Storms Pakhus er at skabe en kreativ platform for iværksættere, madsnedkere og kreative ildsjæle.

- Gadekokkene skal skabe spændende gastronomiske oplevelser, men deres forretning skal også udvikle sig og blive bæredygtig på lang sigt rent driftsmæssigt, så der bliver skabt nogle sunde forretninger, som kan bidrage til jobskabelse og vækst, siger direktør Bjørn Hentze, der står bag det nye madmarked i Storms Pakhus.

Konkurrent åbner i centrum

Odense Street Food er ikke det eneste madmarked med fokus på streetfood, som åbner i Odense.

I centrum af Odense åbner Arkaden Food Market med 26 boder. Den gamle Arkaden, der har stået tom i årevis, vil ligesom Storms Pakhus, blive genoplivet med et mix af spisesteder og friske fødevarer. Åbningen i Arkaden er endnu ikke offentliggjort.  

Odense Street Food på havnen vil dog minde mere om et klassisk streetfoodmarked med containere og en stemning a la det, man kender fra Papirøen i København, mens madmarkedet i Arkaden vil minde mere om det, der er på Torvehallerne i København.

Program for åbningsfesten den 1. september

15.00: Velkomst 
Åbningstale ved by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).
Tale ved forretningschef Mads Asbild, Food Fyn.
Præsentation ved partner Bjørn Hentze og Jesper Møller, der er initiativtager til Copenhagen Street Food.

15.30: 1.000 gratis øl
I samarbejde med Albani giver Storms Pakhus 1.000 øl eller vand på husets regning.

15.30-02.00: Live musik & DJ’s
Oplev forskellige bands og DJ’s fra Odense. 

Fakta om Storms Pakhus - Odense Street Food

Åbningstider
Madboderne har åbent 10.00-22.00 alle ugens dage.
Barerne har åbent alle dage 10.00-22.00, torsdag, fredag og lørdag har barerne åbent til sent.

Musik
Der er DJ hver fredag og lørdag fra kl. 21.00.

Events
Arrangementer postes løbende på Storms Pakhus Facebook og stormspakhus.dk

Betaling i boderne
Du kan enten betale med de gængse betalingskort eller købe et kort i Storms Pakhus, som kan bruges i alle madboder og barer.

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.