I det fynske folks tjeneste

Odense taber stort til Herning på isen

Herning Blue Fox var for stor en mundfuld for Odense Bulldogs, der fredag tabte 2-7 i Metal Ligaen.

Arkivfoto. Odense Bulldogs tabte fredag mod Herning Blue Fox. Foto: Odense Bulldogs

Fredagens kamp mellem Odense Bulldogs og Herning Blue Fox var stort set allerede afgjort efter de første to perioder. Og det blev da også til et nederlag for de fynske spillere. 

Ishockeyspillerne fra Herning kunne fredag gå på weekend med en stor sejr, efter at midtjyderne på hjemmebane slog Odense Bulldogs 7-2 i Metal Ligaen.

Allerede efter de to første perioder førte Herning 6-0.

 

 

Fynboerne kunne intet gøre

Til sidst i tredje periode fik fynboerne pyntet lidt på resultatet, da Yannick Vedel med to mål fik reduceret Hernings store føring.

Med et minut tilbage slog Lasse Lassen dog det sidste søm i Odenses kiste, da han gjorde det til 7-2.

Jan Dalecky, Victor Andersen, Markus Jensen, Mike Aviani og Daniel Nielsen scorede Hernings første fem mål.

Tjekkiske Dalecky gjorde det også til 6-0.

 

 

I bunden af ligaen

Herning indtager med sejren stadig sjettepladsen i Metal Ligaen, mens Odense ligger nederst.

Tabellens andenplads, Sønderjyske, måtte ud i straffeslag for at slå Rødovre Mighty Bulls fredag. Sønderjyderne vandt 3-2.

De forsvarende danske mestre, Aalborg Pirates, vandt med samme cifre fredag over Herlev Eagles. Her var det dog ikke nødvendigt med straffeslag.

Efter de to første perioder stod der 2-2. Det vindende mål blev scoret i powerplay af Cam Braes otte minutter inde i tredje periode.

Aalborg ligger nummer tre i Metal Ligaen og har 11 point op til Rungsted Seier Capital, hvis kamp mod Frederikshavn White Hawks fredag aften blev udsat på grund af en smeltet hovedsikring i hallen i Rungsted.