Odense Teater i samarbejde

Odense Teater, Aarhus Teater og Aalborg Teater i unikt samarbejde om fælles forestillinger

-


Odense teater i samarbejde

Odense Teater, Aarhus Teater og Aalborg Teater i unikt samarbejde om fælles forestillinger, som også skal vises på Det Kongelige Teater som gæstespil.

De tre landsdelsscener i Odense, Århus og Aalborg Teater slår nu kræfterne sammen i et tæt samarbejde. I de kommende sæsoner vil de producere en række fælles forestillinger, som skal vises på alle tre scener samt efterfølgende som gæstespil på Det Kongelige Teater.

Samarbejdet starter til efteråret med opsætningen af Tjekhovs \"Mågen\". Baggrunden for samarbejdet er især et fælles kunstnerisk og personligt fodslag hos de tre teaterchefer Kasper Wilton fra Odense Teater, Madeleine Røn Juul fra Aarhus Teater og Geir Sveaass fra Aalborg Teater. De har i forvejen haft et nært samarbejde og har fælles kunstneriske ambitioner.

De tre teaterchefer mener, at samarbejdet vil synliggøre provinsens teaterliv bedre og eksponere de tre teatres ensembler nationalt.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt