I det fynske folks tjeneste

Odense Teater vil i stalden

\"Vi har besluttet ikke at gå i sort\", siger Odense Teaters bestyrelsesformand dagen derpå. Fredag holdt teatrets direktør, økonomidirektør og bestyrelsesformand krisemøde for at diskutere konsekvensen af, at teaterudvidelsen må droppes. Mødet resulterede i nye udvidelsesplaner.

-

\"Vi har besluttet ikke at gå i sort\", siger Odense Teaters bestyrelsesformand dagen derpå. Fredag holdt teatrets direktør, økonomidirektør og bestyrelsesformand krisemøde for at diskutere konsekvensen af, at teaterudvidelsen må droppes. Mødet resulterede i nye udvidelsesplaner.


Odense Teater forsøger at være optimistisk

\"Vi vil ikke ind i en dødsspiral på baggrund af fredningen af Kongens Have. I stedet for vil vi fastholde Odense Kommune og Fyns Amt i det gode samarbejde, vi har haft omkring udvidelsen\", siger Karl Vinther, der er formand for Odense Teaters bestyrelse til TV 2/Fyn.

Skuespillerskole i stalden
Teatrets ledelse har nu kig på staldbygningerne ud mod Vindegade, hvor kommunens tekniske forvaltning holder til i øjeblikket. Men i 2005 skulle bygningerne være ledige.

\"Vi håber, Odense Kommune fortsat vil være positive over for ideen om at lade teatret råde over de bygninger. Vi vil gerne flytte skuespillerskolen fra Sukkerkogeriet ind i staldbygningerne. Desuden satser vi på, at Fyns Amt økonomisk vil støtte planerne om at etablere en studiescene i bygningerne\", siger Karl Vinther.

En studiescene vil få plads til 50-75 publikumspladser.

Aktiviteter drosles muligvis ned
\"Det er klart, at det her tærrer på vores kræfter, så jeg vil ikke udelukke, at vi må skære ned på vores egenproduktioner den kommende tid\", siger teaterformanden.

Han har indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde på onsdag for at afklare, om bestyrelsen er positiv over for ideen med at flytte en del af teatret ind i staldbygningerne.

 

Ved du noget? Så send os et tip