Odense tjener på dårlige tider

Odense kommune kommer til at tjene tykt på de dårlige tider. Jo, flere der ryger ud af arbejdsmarkedet, jo flere penge ryger der ind i kommunekassen.

Det er resultatet af et nyt paradoksalt lovforslag.

Kommunerne overtager i 2010 udgifterne til de ledige og får til gengæld udbetalt statslig refusion. Den er regnet ud på en måde, så der er store kontante fordele ved at få arbejdsløse i job eller aktivering.

Ifølge regeringens egne tal - og hvis ledigheden stiger til 140.000 allerede næste år - giver det milliontab for alle kommuner bortset fra Nordfyn, der har et lille plus, mens Odense, der paradoksalt nok tjener 29 millioner kroner på de dårlige tider.

Tendensen i beskæftigelsesministeriets tal er, at de store byer - København, Odense, Århus og Ålborg - får penge, mens nabokommunerne får et minus i udregningen.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Odenses borgmester, Jan Boye.

Se mere i TV 2/FYN mandag klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt